Hvem er vi

Jysk Lift Service er et veletableret dansk firma med bred erfaring inden for salg, service og reparation af mandskabslifte, generatorer samt ATV/UTV. Virksomheden er beliggende i Sønderjylland, men vi tilbyder landsdækkende service og reparation, så vores kunder altid har adgang til hurtig og professionel hjælp – uanset hvor i landet de befinder sig.

Vi har mange års erfaring med eftersyn, vedligeholdelse og fejlfinding på en lang række liftmærker, herunder Skyjack, Nifty, Denka, Omme, JLG, Genie, samt teleskoplæssere. Derudover arbejder vi også med generatorer og ATV/UTV, hvor vi tilbyder både salg, service og reparation. Vores mål er altid at sikre, at dine maskiner fungerer optimalt. Derfor arbejder vi med moderne udstyr og høj faglig ekspertise, så driftssikkerheden og levetiden på dine maskiner bliver forlænget efter et besøg hos os.

Jysk Lift Service er eneforhandler i Danmark af Nifty Lift og Skyjack, forhandler af Can-Am ATV/UTV samt servicepartner på LGMG i både Danmark og Nordtyskland. Det betyder, at vores kunder får adgang til kvalitetsprodukter kombineret med professionel service og support.

Vores historie

Virksomheden blev grundlagt i maj 2005 af Michael Jessen og Jens Korsholm, som begge havde en drøm om at blive selvstændige.

Michael kom med en baggrund som landbrugsmaskinmekaniker, mens Jens havde 9,5 års erfaring fra liftbranchen, inden de sammen startede Jysk Lift Service. Siden da har virksomheden udviklet sig til en solid samarbejdspartner for både udlejningsfirmaer, entreprenører og andre professionelle brugere af maskiner.

 

Vores værdier

Hos Jysk Lift Service bygger vores hverdag på nogle klare værdier:

  • Vi er en flad organisation, hvor der er kort fra tanke til handling
  • En aftale er en aftale – og et håndslag er et håndslag
  • Vi møder vores kunder i øjenhøjde og finder løsninger, der passer til deres behov
  • Vi arbejder efter princippet frihed under ansvar og medbestemmelse
  • Vi ønsker, at det skal være et godt og sjovt sted at arbejde

Samtidig lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere løbende bliver uddannet og opdateret gennem kurser og efteruddannelse, så vi altid kan levere den bedste service til vores kunder.

Hos Jysk Lift Service er vores mål enkelt: at sikre driftssikre maskiner og tilfredse kunder – hver gang.

Kontakt os

Jeg vil gerne hører mere om "Hvem er vi"