Skyjack nu hos Jysk Lift Service

Skyjack nu hos Jysk Lift Service

Jysk Lift Service ApS meddeler, at selskabet har indgået en officiel aftale om forhandling af Skyjack-lifte i Danmark, som producentens ansvarlige partner for både salg, reservedele og service for alle Skyjack-produkter på det danske marked.

Skyjacks lifte til industri såvel som entreprenørbranchen med videre, forhandles nu af Jysk Lift Service, som netop har indgået en forhandleraftale omfattende det danske marked, og dermed tilbyder virksomheder herhjemme én samlet leverandør og servicepartner, fremhæver Michael Jessen fra Jysk Lift Service:

“Vi er meget stolte over at blive valgt som officiel forhandler,” siger Michael Jessen, og han fortsætter:

“Aftalen gør det muligt for os at tilbyde kunderne ikke kun lifte, men også reservedele, teknisk support og service i hele landet – alt samlet ét sted”.

Aftalen omfatter både salg af nye Skyjack maskiner i Danmark, levering af originale reservedele, fabrikstrænet service med landsdækkende teknikerberedskab samt teknisk support og rådgivning

Ifølge den danske virksomhed er næste skridt at udvide serviceorganisationen yderligere og opbygge et lokalt reservedelslager, så danske kunder får kort responstid og høj tilgængelighed på vedligehold, fremhæver Michael Jessen.

Jeg vil gerne hører mere om "Skyjack nu hos Jysk Lift Service"